Ordensregler for Ejerlauget Krogengen.
Ejerlauget for Krogengen er stiftet af
medlemmerne på generalforsamling d. 27. juni 2002.
Ejerlauget har den fælles interesse at
opretholde et godt boligmiljø i bebyggelsen, med styrkelse af
fællesskab og godt naboskab.
I dette hæfte har Ejerlaugets bestyrelse
forsøgt at nedfælde nogle ordensregler, kutymer og praktiske
oplysninger, som kan være med til at skabe tryghed og tilfredshed for
beboerne.
Endvidere har ordensreglerne det formål at være rammen for bebyggelsens
ensartede og eksklusive karakter bevares fremadrettet ved, at områdets og især
rækkehusene og nr. 25`s oprindelige arkitektur bevares uden at der tilføres
skæmmende ændringer.
Der kan ikke, og bør heller ikke, nedfældes
regler og retningslinier for alting, men hvis alle ønsker, at det skal
være et rart sted at bo, vil sund fornuft og skyldig hensyntagen til
hinanden også være tilstrækkeligt.
For os alle i Ejerlauget for Krogengen er
det vores fælles driftsomkostninger, som er bestemmende for det årlige
kontingent til Ejerlauget.
HUSK derfor at behandle de fælles områder
som om det var jeres egne.
Hæftet her behandler emnerne i alfabetisk
rækkefølge, således at det skulle være let at finde frem til netop det,
man i en given situation har behov for. Skulle svar ikke kunne findes
heri, er bestyrelse altid klar til at behandle evt. spørgsmål og
forslag.
Forslag eller ændringer til dette skrift
modtages naturligvis også.
I håbet om godt naboskab.
Bestyrelsen for Ejerlauget for Krogengen.
Glostrup 21. april 2004
Opdateret med rettelser besluttet på den ordinære generalforsamling 21. marts
2013
Link til emner i ordensregulativet
Alt affald skal sorteres i henhold til
kommunens vejledning herom.
Husholdningsaffald bortskaffes af kommunens
renholdningsselskab en gang om ugen.
Tilmelding til denne ordning sker ved
henvendelse til Teknisk Forvaltning.
Affald henstillet ved siden af affaldsstativ
fjernes ikke.
Aviser/reklamer/etc. og glas samt flasker
skal henlægges i de opsatte aviscontainere på parkeringspladsen.
Der må ikke henstilles affald ved siden af
fyldte containere.
Glas og flasker samt storskrald kan
indleveres på kommunes genbrugsplads på Paul Bergsøes Vej 45.
Åbningstid mandag til søndag 10-18, tlf. 43
43 61 39.
Se i øvrigt kommunens folder om emnet.
Det er ikke tilladt at opsætte synlige
antennemaster eller paraboler på de enkelte bygninger eller i terrænet
omkring ejendommen.
Alle hække skal beskæres således at de ikke
overstiger en højde på 1,8 meter, og ikke genere adgangsveje til/fra
bebyggelsen/. Hækkene skal beskæres minimum 1 gang årligt. Brandveje
skal friholdes.
Det er kun tilladt undtagelsesvis at køre ind mellem husrækkerne ved af og
pålæsning af varer, personer etc. Parkering er kun tilladt på parkeringspladser
anlagt til formålet
Brug af boremaskiner og andre støjende
maskiner indendørs bør af hensyn til naboer, kun benyttes mellem kl.
9-20 på hverdage, og mellem kl. 10-18 på lør., søn og helligdage.
Er fra naturens side beskyttet mod råd og
svamp. Derfor kaldes det vedligeholdelsesfrit.
Det vil dog antage et gråt og udtørret
udseende med tiden, hvis det ikke efterbehandles. For at bibeholde den
samlede udstyknings fremtoning, skal træfacader males minimum hver 3 år.
Flg. produkt skal bruges:
Pinotex Cedertræsolie i "Gylden Ceder, 611"
Det anbefales på rækkehusene at behandle træværket samtidig med sin nabo, dar
ellers vil fremkomme farveforskel.
Cykelkørsel er tilladt på hele Krogengen.
Knallertkørsel mellem husrækkerne er ikke tilladt.
Husdyrhold er tilladt. Der skal udvises
hensyn til naboer, således at de ikke generes af disse. Ryd op efter
husdyr, fjern evt. efterladenskaber og undgå at de laver skader på
andres ejendom. Der må ikke holdes høns, geder, får og andre dyr som
kræver udendørs installationer.
Det påhviler den enkelte ejer at holde
flisegange fra fællesareal til hoveddør fri for ukrudt, sne og is.
Ejerlauget tegner og vedligeholder
nødvendige forsikringer vedr. fællesarealer. Ejerne er selv ansvarlige
for at tegne nødvendige forsikringer på egen ejendom.
Alle fællesarealer skal til stadighed have
et velholdt og ryddeligt udseende.
Når beboerne benytter fællesarealerne,
forudsættes det at man rengør efter sig, samt at personlige ejendele
fjernes efter endt brug.
Antændelse af bål og brug af åben ild er
ikke tilladt pga. brandfare.
De enkelte boligejere er berettiget til at
plante og vedligeholde et mindre antal buske i fællesareal. Denne
beplantning må aldrig få karakter af indhegning, idet fællesarealerne
til stadighed skal fremstå som åbne og have karakter af fællesareal.
Fællesarealerne umiddelbart foran og ved
siden af ejendommene vedligeholdes af de enkelte grundejere.
Græsarealerne skal slås efter behov.
Øvrige fællesarealer vedligeholdes af
Ejerlauget. Udgift hertil afholdes af Ejerlauget over fællesudgifterne.
Egne græsplæner skal slås mindst 1 gang om
måneden i perioden 1/4-1/9. Ved brug af motoriseret plæneklipper skal
flg. slåtider overholdes. 9-20 på hverdage samt 10-18 på lør, søn og
helligdage.
Forhaver og haver skal fremstå som have og
må ikke benyttes til oplag, parkering eller lignende. Havearealer skal
fremstå net og ordentligt.
Levende hegn skal være grøn bøgehæk og må ikke overstige en højde på
1,8 meter. Se i øvrigt afsnit om "beskæring".
Der må ikke etableres permanent/fast
stakit/hegn i bebyggelsen Krogengen. Jævnfør Lokalplan HL4 Hvissinge
Vest.
Citat: "Indenfor storparcellerne skal grunde
i A-områder såvel som B-områder, der støder op til Parkvejen og ned til
Bystien, hegnes med levende hegn(hække) i højde af 1,6-1,8 m, som
angivet på illustrationer side 10. Huller med adgang til haver må højst
være 90 cm brede og der må højst være én pr. bolig. Ved parcelhuse skal
den samme hegning anvendes mod naboskel og mod de nord-sydgående
boligadgangsveje." fortsættes……
"Hegning ved den tæt-lave bebyggelse mod
grønninger og parkeringsarealer skal udføres som levende hegn i
overensstemmelse med naboarealernes landskabelige eller trafikale
karakter. Hegn der udføres imod torve og stræder skal udføres i samme
materialer som bebyggelsen." Citat slut.
Se afsnit om "beskæring". Ved brug af
motoriseret hæk klipper skal flg. tider overholdes. 9-20 på hverdage,
og 10-18 på lør, søn og helligdage.
Samtlige ejere er pligtige at tilslutte sig
det fælles kabeltv anlæg.
Det fælles kabeltv anlæg er tilsluttet
Yousee Kabel TV.
Ejerne er selv ansvarlige for valg af
programpakke, dette gøres direkte hos http://yousee.dk/
Ejerne er selv ansvarlige for betaling af
programpakker til Yousee Kabel TV, samt licens til DR.
Ejerne er selv ansvarlige for at der
benyttes kabler og stik, som ikke kan beskadige anlægget eller forringe
modtagelsen for de øvrige beboere.
Eventuelle fejl meddeles til
http://yousee.dk/privat/kundeservice/
Eventuelle markiser på terrasser skal stedse
fremstå vel vedligeholdte og i såkaldte "sandfarver".
Markiser må ikke virker skæmmende på
helhedsindtrykket af bebyggelsen.
Støjende adfærd bør ikke finde sted efter
kl. 23, medmindre at omkringboende beboere er orienteret, eller
samtykke fra disse er indhentet.
Parkering må kun foretages på de indrettede
P-pladser. Parkering af campingvogne, hestevogne/trailere, anhængere og
lastvogne udover normal af og pålæsning i området er ikke tilladt. Se i
øvrigt afsnittet om "bilkørsel".
Hvis der gentagne gange observeres skadedyr
i området, bedes bestyrelsen kontaktet.
Skilte og reklamer må kun anbringes på
ejendommens vægge og i vinduer efter skriftlig tilladelse fra
bestyrelsen for Ejerlauget. Dør/navneskilte er undtaget herfra.
Det påhviler den enkelte ejer at friholde
adgangsveje fra torv til post og affaldsstativ for sne og is. Udgifter
til dette afholdes af ejeren.
Selve Krogengen samt torvearealet beliggende
mellem husblokkene bliver friholdt for sne og is af et selskab hyret af
Ejerlauget. Denne udgift afholdes over fællesudgifterne.
Der må ikke anvendes salt til fjernelse af
is og sne, men udelukkende gruses. Dette da såvel bøgehæk, samt
cedertræ tager skade af dette.
Solenergianlæg kan opsættes efter dispensation fra bestemmelserne i lokalplan
HL4 og efter Glostrup Kommunes retningslinjer for opsætning af solenergianlæg.
Retningslinjerne er omdelt i forbindelse med indkaldelsen til
generalforsamlingen den 28. marts 2013.
I Ejerlauget Krogengen har vi herudover vedtaget, at solenergianlæg, herunder
monteringsbeslag mv., skal holdes helt i sorte farver, som ikke må indeholde
blåligt skær og med en overflade, der er så mat om muligt.
Ved planer om investering i et solenergianlæg, skal en tegning visende
solenergianlæggets placering på tagfladen indsendes til Glostrup Kommune
hvorefter kommunen vil foretage naboorientering.
Den udvendige vedligeholdelse af huset
påhviler ejeren. Træværket (stern- og udhængsbrædder samt vinduer og døre) skal vedligeholdes,
og også murværk, tagrender, døre,
etc. etc. Vedr. cedertræet se venligst særskilt afsnit herom. Øvrigt
træværk bør males ca. hver 3-5 år. Nuværende farve (farvekode: hvid RAL 9010) skal
bibeholdes.
Hver rækkehussektion bør tilstræbe at udvendig malerbehandling foretages
samtidig.
Murene skulle i princippet være
vedligeholdelsesfri. Tagrender bør renses ca. hvert 5 år, dørhængsler
smøres, dørlåse smøres. Pas godt på huset, så holder det i mange år.
|